Om Reiki
Reikimester Dr. Mikao Usui

HVAD ER REIKI HEALING?

Reiki er en healingsmetode, hvor healeren lægger hænderne på klienten for at kanalisere energi. Denne energi går derhen hvor kroppen har brug for den, og ikke bare til det område, hvor behandlerens hænder er placeret. Reiki virker på alle niveauer- det spirituelle, det mentale, det følelsesmæssige og det fysiske. Personen der modtager healing, behøver umiddelbart ikke have gener, man kan sagtens bruge reiki healing til at få bedre velvære og forebygge. Menneskers oplevelser under en behandling og efter kan være meget forskellige. Dette kan afhænge af det enkelte menneskes konkrete behov på det pågældende tidspunkt.

HVAD GØR REIKI HEALING?

Reiki Tegn Reiki healing er en effektiv, holistisk og nænsom behandlingsmetode, som fokusere på at få din krop i balance. Den oplader din energi, fjerner og udrenser kroppens giftstoffer og blokeringer. Reki er effektivt ved muskler og led smerter, sports skader samt efter operationer, den styrker dit immunforsvar, giver ro herunder modvirker træthed og stress. Depression, angst og modløshed kan løftes, så symptomerne bliver mindre eller går helt væk. Reiki healing øger din kropsbevidsthed og velvære, er med til at styrke din personlige udvikling, og ikke mindst bliver du bedre til at tage vare på dig selv og andre. Reiki er også meget beroligende for døende og ved fødsler.

HVEM KAN MODTAGE REIKI HEALING?

Reiki healing kan foretages på babyer, børn, voksne, dyr og planter. Graviditet er ingen hindring for at behandle med reiki.
Hvis du er under behandling med eksempelvis zoneterapi, akupressur, massage, fysioterapi, kiropraktik eller psykoterapi m.m. understøtter reiki healing dette.

ER REIKI EN TROSRETNING?

Nej, reiki er ikke en religion eller trosretning. Reiki er på linje med zoneterapi, fysioterapi, kiropraktik m. fl. der ikke kræver nogen religiøse forudsætninger. Et vigtigt element i healings processen er, at du er åben overfor at modtage hjælp.

KORT OM REIKI'S HISTORIE

Reiki er et japansk ord for universel livsenergi. Den defineres som den livsenergi, der findes i alt levende. Dens tradition og behandlingsmetode blev beskrevet i de 2500-årige Sanskrit Sutras og blev sidst i 1800-tallet genoptaget af den japanske kristne munk Dr. Mikao Usui. Siden er kendskabet til reiki videregivet fra mester til elev i flere generationer, og i dag er reiki healing praktiseret over hele verden samt på nogle hospitaler i udlandet, og er især inden for de sidste 10 år mere og mere anvendt herhjemme.

© Christina Neumann. All right reserved